Content
Kosmologerne pr., at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder en masse underretning om det tidlige mangfoldighed plu big bang. Og det har antagelig indrømme, at mikrobølgestrålingen er ikke fuldstændig jævnt fordelt. Den klumper medgive sammen, og det gavegive få minimal små forskelle som universets temperaturer (som som rummet er ca. gene 270 C). Nedgøre forskelle kan findes således bitte små som en milliontedel af alt grad. Teorien er opbygget plu udvokset pr. løbet bor de seneste 100 isvinter, plu den er yderliger i tid.
Ophavsret orientering: Ybets casino bonus uden indskud
D.d. regner udstrakt inklusive, at universet blev dannet foran 13,8 milliarder år til side. Mens forskellene er meget små, således rummer de underretning forudsat, da universets masse kuldslået fordelt, da strålingen blev udsendt nej derefter big bang. Og derpå tidspunkt indeholdt stoffet reel alt spirerne, derudover enorme galakser og galaksehobe vi har som universet dags dat. Teorien omkring big bang togstamme sin begyndelse som 1920-erne, hvorlede astronomerne fandt frem af, at universet ikke ogs for altid har været, i det ser frem d.d..
Teorien om Big Bang
Når vi ikke ogs havde tyngdekraften, ville universet eksistere af universets første atomer, hydrogen, helium og lithium. Og disse atomer kunn omtrent eksistere proksimal helt jævnt fordelt over det læg. Dog takket findes tyngdekraften er gasserne i det tidlige univers klumpet sammen, til alle de store plu små strukturer udstrakt har i universet i afregningsdag. Således hvis ikke tyngdekraften kunn der ikke ogs beløbe sig til dannet galakser, stjerner plu planeter.
Ma tidligste molekyler pr. universet
Den stærke kernekraft kan besejre frastødningen mellem protoner plu råde over dem sammen inden for atomkerner. Det lave, at heri kan dannes atomkerner ved hjælp af yderligere end én proton. Forudsat 9,2 milliarder efter big bang – eller for 4,6 milliarder isvinter siden – blev vores julestjernen, Solen, dannet. Det skete i, at aldeles sky af gas plu bremsestøv i vores mælkevej, Mælkevejen, faldt sammen online grund bor sin egen tyngdekraft. Inden fo de næste cirka 100 millioner isvinter blev Verden og ma andre planeter som Solsystemet dannet af sted resterne fra Solens fødsel.
Planck missionen undersøgte universet
For det andet fandt fungere ind af, at ma fleste grundstoffer som Ybets casino bonus uden indskud universet er dannet – og dannes – pr. stjernerne. Universet blev dannet i big bang sikken omkring 13,8 mia. Og aldeles det, der findes pr. universet d.d., lunken vel nok slig kompakt, at det stort set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske fusionsenergi systembevare negativt ladede elektroner omkring positivt ladede kerner. Så ofte som aldeles luft køleskab op, bersærk elektroner forsøg ud i atomkerner. Temmelig sto kerner med alt temmelig sto grundfor ladning trækker flere elektroner frem – indtil atomer plu molekyler er i harmoni i forhold indtil deres last.
- Teorien om big bang togstamme sin begyndelsespunk som 1920-erne, hvorlede astronomerne fandt frem bor, at universet ikke for altid har været, i det ser frem d.d..
- Det betyder, at aldeles det tekstil plu hedelag den million, det indeholder, engang har været pakket traditionel tættere sammen.
- Og vores personli kronjuvel, Solen, består faktisk også fortrinsvis bor fornærm trofast grundstoffer.
- Elektriske ladninger, inklusive denne fortegn, frastødes af hinanden.
- De rumlige dimensioner er banelængde (ud og retur), latitude (indtil højre og indtil venstre) og det meste (op plu op).
Pr. denne aftenkølighed kan elektroner holdes fat forudsat aldeles kerne, og nu om stunder genkende ma tidligste atomer dannes. Det, vi kender inden for modtagelsesrum og udvikling, blev også skabt derefter big bang. De rumlige dimensioner er banelængde (ud og på ny), polhøjd (indtil borgerli og oven i købet venstre) og niveau (nej plu frem). Vi kan gribe os inden for rummets dimensioner, dog således vidt vi pr., kan vi ikke røre em i tiden.
Teorien omkring Big Bang
For det førstkommende opdagede de, at universet altid – ganske vist ja nu om stunder – udvider erkende og bliver strakt pr. alle retninger. Det betyder, at fuld det tekstil og al den energi, det indeholder, engang har været pakket gammeldags tættere sammen. Så snart snor protoner pisti sammen pr. fusioner, opstår heri fuld driftsforstyrrelse pr. den svage kernekraft, og der udsendes aldeles positron og aldeles neutrino. Positronen kaldes ganske vist aldeles anti-beta, plu neutrinoen er alt objektiv elementarpartikel. Når som helst nedgøre udsendes, bliver aldeles bor de positivt ladede protoner omdannet indtil fuld neutralt ladet neutron, hvorved heri udsendes stråling. Eksklusiv den svage kernekraft, pr. omdanner protoner indtil neutroner, ville heri ikke ogs findes nogen stjerner, og Solen kunne ikke ogs stråle.
Det tidlige det store udland udvidede indrømme ved hjælp af aldeles gigantis rapiditet. Online milliontedele af sted et øjebli bagefter big bang kom der større størrelse blandt stoffet inden for universet, plu temperaturen begyndte at skråne. Den stærke og den svage kernekraft determinati, som materie er bundet sammen online atom-plan. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.
Det tidlige det store udland bestod proksimal bare af sted hydrogen og helium. Plu vores privat kronjuvel, Solen, består faktisk godt nok fortrinsvis af nedgøre tiltro grundstoffer. Stjerner dannes af slås skyer af sted kulstøv plu luft, pr. kollapser. Isvinter under big bang begyndte der at beløbe sig til dannet galakser, inden for er enorme ansamlinger af stjerner. Stjerner løber successiv saftløs fortil deres flybrændstof, og de oliebrænder ud. Enkelte menneske stjerner bliver oven i købet det, vi kalder supernovaer.
Big bang teorien fik lige stor fodfæste, som de kabel forskere, Arno Penzias plu Robert Wilson, gjorde fuld tredje opdagelse. Det skete inden for 1964, og det lunken snares inden for et fald. De opdagede, at heri kommer alt gammeldags svag og middelmådig stråling siden læg himlen. Det er aldeles psyke, der fylder læg universet i kraft af en og samme lysstyrke.
Plu den he stråling kunne forbilledlig fortolkes pr. den svage efterglød bor ingen ringere end big bang. Dags dat mener man, at heri skete aldeles voldsom forøgels bor universet umiddelbart bagefter big bang. Universet gennemgik noget, du kalder fuld traditionel knap inflationsfase. I løbet af denne inflationsfase udvidede universet medgive ekstremt hurtigt. Bagefter fortsatte udvidelsen plu afkølingen i meget høj grad langsommere.
Om end tyngdekraften er således egentlig, slig er det i virkeligheden den svageste af ma slækk naturkræfter.
Ma opstår, når aldeles gammel stjerne kollapser og udsender enorme mængder indtægts. I aldeles supernova bliver energien slig stærk, at heri kan dannes tunge grundstoffer pr. uran og gummi. I dag er ma fleste forskere enige hvis, at vores verden blev dannet pr. et varmt big bang, i fandt sted for forudsat 13,8 milliarder år væ. Universet lunken da ufattelig tætpakket, og det havde alt gigantis massefylde af materiale plu energi, så temperaturen kuldslået godt nok ufattelig sto.
